Wiki

Holdet eksperimenter også i en wiki, vi anvender her pbworks. Vores wiki er offentlig.
Viser opslag med etiketten log. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten log. Vis alle opslag

17. november 2014

Log for 17. nov. 14, andet f2f møde på holdet

Dagen i dag, var en af de få gange, hvor vi mødtes f2f.

Praksisfællesskaber + it didaktiske modeller

Med udgangspunkt i disse to præsentationer om henholdsvis E. Wenger, praksisfællesskaber og situeret læring samt TPACK og SAMR havde vi, i min optik, en særdeles konstruktiv dialog om, hvordan man kan tilrettelægge en undervisning, som fremmer et praksisfællesskab. Vi drøftede dels de tanker, der ligger bag kurset her og dels de tanker, som kursisterne havde i forhold til egen undervisning på deres respektive arbejdspladser.

Det, der er væsentligt i forhold til at tænke Wengers praksisfællesskaber sammen med et it-didaktisk design er:
- hvilke aktiviteter vil / kan fremme praksisfællesskabet (bestående af fælles virksomhed og repertoire samt gensidig engagement)?
- hvordan hænger de it-didaktiske overvejelser (TPACK) sammen med de tiltag og valg, der træffes eller iværksættes for at fremme praksisfællesskabet?

Portfolio og eksamen

Vi havde også en længere snak om, hvorledes materialet i kursisternes blogs (se blogliste til højre), deres aktiviteter på vores e-lærings platform (Blackboard) og vores fælles wiki er lig deres arbejdsportfolio og hvordan man med et specifikt fokus, kan vælge ud blandt materialet til en præsentationsportfolio. Jeg har i min planlægning tænkt, at hvis kursisterne ikke blot er beskrivende i deres arbejde, men også reflekterende, diskuterende og argumenterende vil de i princippet kunne klippe og kopiere. Men det også her, det bliver vanskeligt, kan jeg høre, fordi det er en anden måde at tænke aflevering og eksamen på. Vi kikkede derfor igen på tidligere slides om eksamen og portfolio.

Fokus i præsentationsportfolio

Næste gang gang vi mødes er online og synkront via Google HangOut, som vi også har eksperimenteret lidt med på tidligere hold. Her vil kursisterne hver især præsentere det fokus, de har valgt i forhold til deres præsentationsportfolio. Derefter vil de være tovholder på en dialog om deres oplæg og evt. problemstillinger, som de måtte ønske drøftet.


14. november 2014

Uge 47 - status

Der er fuld knald på arbejdet hos de studerende på efterårets modul. Modsat tidligere kurser er der ikke megen f2f undervisning. Via vores e-læringsplatform Blackboard (BB) ligger jeg hver uge en række opgaver ud, som dels bygger videre på det, vi allerede har arbejdet med, men også gerne skal udfordre både mht samarbejdet, teknikken og de læringsteoretiske overvejelser.

Jeg har valgt at kommentere langt de fleste opgaver på BB, eftersom min erfaring er, at det er ét at gå online og eksperimentere, noget andet er at "acceptere", at underviseren blander sig i fuld offentlighed. 

Senere, vil jeg, når vi har afsluttet forløbet og har evalueret, forsøge at træde tilbage og udfra et overordnet perspektiv sammenligne dette kursus med tidligere. Gør det nogen forskel at undevisningen er tilrettelagt som Blended Learning og er forskellen til det bedre? Hvorledes har de studerendes læringsudbytte været? Kom vi, både set udfra mit perspektiv og de studerendes, omkring alle læringsmål på en fyldestgørende måde? 

I det efterfølgende har jeg været på en lille rundtur på nogle af de studerendes blogge:

Én af uge 47´s opgaver har været at læse om og undersøge Augmented Reality (AR) bl.a. via programmet Aurasma. Claus kommer i sit indlæg  om digitale læremidler...: Prøv Aurasma både med et eksempel og et bud på, hvordan man kan inddrage det i sin undervisning. Kim ser også nogle interessante perspektiver og nævner, at det måske vil være lettere at gå til end QR koder set udfra et læringsperspektiv. Umiddelbart giver jeg ham ret. Men jeg har været projektleder på to innovationsprojekter, hvor vi har arbejdet med AR og teknisk har det drillet de studerende. Alle var dog enige om, at der er store perspektiver i at anvende AR og jeg tænker også, at en del af de problemer, vi havde med teknikken måske skyldtes, at jeg igen, igen har valgt noget, der ikke koster. Ganske enkelt udfra den filosofi, at skolerne ikke har penge til dyre programmer, men jeg er også ret sikker på, at inden for ganske kort tid vil også AR programmer blive mere brugervenlige. Og min tidligere resarch har også påpeget, at flere skoler i den angelsaksiske verden anvender det i undervisningsøjemed blandt eleverne på mellemtrinnet.

En anden opgave drejede sig om QR -koder, her har Claus generet en kode med sit eget layout, så koden og bloggens layout matcher. Mette har planlagt, hvordan hun vil bruge QR i sin undervisning "rengøring i konditoriet". Kim peger på, hvordan det kan støtte de elever, som har brug for stilladsering og giver nogle konkrete eksempler på, hvordan de bruger det på hans arbejdsplads.

Der er også arbejdet med Copy Right og Creative Commons. Claus driller ved at lægge flere forskellige licenser på sin blog, men hvis vi skal tage ham helt alvorligt, er han nødt til at vælge eller også, hvis han ønsker forskellige licenser, lægge dem på hvert enkelt indlæg.

28. oktober 2014

Efteråret 2014 - nyt hold

Opstart med et nyt hold af fuldstids- og deltidsstuderende (3+1)

Lektionerne begyndte allerede i sidste uge (43), hvor vi arbejdede sammen online, dog asynkront. Ugens temaer var:

Opstart online - forløbets opbygning. Præsentationer.
1. del - Intro til online teknologier og sociale netværk (web 2.0)
2. del - Egen praksis - portfolio og blog, blogosfærren, folksonomy m.v.

Jeg havde valgt at stille en række mindre opgaver som dels skulle løses i vores e-læringsplatform Blackboard (BB), som er basen i kurset og dels i online (web 2.0) gennem en begyndende etablering af brugerkonto m.v. på Google, hvor de studerende opretter deres egne blogs. De skal fungere som deres ePortfolio gennem kurset. Links til de studerendes blogge lægger i min blogliste - Efterår 14 (gadgets til højre i denne blog).

De studerende lyttede i ugens løb også til indlæg af Reimar Ivang og Charlotte Larsen på Danskernes Akademi, udvalgte fokuspunkter og sammenholdt disse med "Skole 2.0 - global og lokal". Derefter skrev de en fælles artikel i BB om hvilke problemstillinger de mener, at nye digitale teknologier rejser i forhold til undervisning og læring. Eller det dvs. i skrivende stund arbejder de stadig på den :-)

Første f2f møde, uge 44

Vi mødtes første gang f2f i går mandag, hvor vi havde 4 lektioner. Det var dels en lille opsamling i forhold til uge 43, hvor der kun var positive tilbagemeldinger på indhold og form. Herefter en intro til og dialog om web 2.0

Nedenstående slides (teknologi powerpoint / lagt i OneDrive og delt / embeded i indlægget her) var udgangspunktet for vores arbejde.

Øvelse / opgaverne vedr. wikis og sociale netværkssteder vi sprang let over. De er lagt ud som opgaver til denne uge, se YouTube, playlisten DEP uge 44 2014. Formål m.v. uddybes i BB / UV materialer.





Som det fremgår af slide 2 i ovenstående talte vi også om de studerendes blogge, deres egen praksis, som er tæt knyttet til den valgte eksamensform. Gennemgangen og snakken om dette tog udgangspunkt i Prezien herunder.



4. marts 2014

Logbog 4. marts 2014

Femte og sidste undervisningsgang på dette hold!

Agendaen for dagen var:
1. Den kommende eksamen
2. Opsamling - Wenger og eva af læremidler
3. Evaluering af vores Adobe Connect møde i sidste uge
4. Udformning af et it-didaktisk design


Den kommende eksamen


Vi kom omkring nogle formalia vedr. eksamen:
- fokus i ePortfoilo og opgaven
- opgaven, udformning
- vejledning, hvordan / hvornår
- selve eksamen

Punktet tog afsæt i en diasserie (lagt på BB - vores e-læringsplatform), der dels tog fat i formalia omkring eksamen og dels pegede på nogle praktiske anvisninger i udformningen af opgaven, f.eks. bibliografi via Word.

Tanken er, at de studerende med fordel kan hente meget af deres materiale til opgaven i deres ePortfolio, eftersom eksamen tager afsæt i deres praktiske erfaringer, deres reflektioner over egen læreproces (beskrevet i portfolioen) og deres teoretiske viden i forhold hertil.

En del af vejledningen bliver online og her bruger vi Skype, den skriftlige tilbagemelding bliver via BB. Opgaverne og ditto vejledning på BB kommer til at ligge åbent tilgængeligt for alle holdets deltagere. På den måde håber jeg at kunne pege på fælles problemstillinger, løsninger etc. i forhold til opgavens udformning.

Eftersom der er ganske kort tid til at skrive opgaven er vejeldningen stramt struktueret over få dage:
1. vejledning, 45 min. - Fokus i ePortfolio, opgavens skelet og litteratur (lav en oversigt over afsnit eller evt. en mindmap)
2. vejledning, skriftlig. Fremsend foreløbig opgave (BB / Diskussionsforum, opgave kommenteres og sendes retur samme dag)
3. vejledning, 45 min. - Udvalgte dele i opgaven, jf. skriftlig vejledning samt mundtlig fremstilling.


Wenger og praksisfællesskaber / situeret læring


Med baggrund i nedenstående diasserie, havde vi en givende drøftelse af praksisfællesskaber, kriterierne herfor og hvor vi har og er i været dele af et sådant. Flere af kursus-deltagerne kunne bidrage med egne erfaringer.



Flere af deltagerne synes, at den anviste litteratur var tung læsning. Fremover bør jeg inddrage nogle cases, og på den måde få de studerende til at tale om og forholde sig til de elementer man som facilitator af et praksisfællesskab bør bringe i spil.

Lærermidler, evaluering af

Kort henvisning til pjecen på Læremidler.dk

Områder der med fordel kan foldes mere ud en anden gang


Gennemgang af de læremidler, der er anvendt i kurset:
Bloggen - et funktionelle læremidel (siderne (15-17) som central enhed med muligheder for at tilknytte billeder (flickr) og video (flickr og youtube) og relationer til E. Wengers begreber situeret læring i praksisfællesskaber og konflikter mellem tilegnelse og deltagelse.


Evaluering af vores online session


- umiddelbare oplevelse (godt / skidt)
- hvad kan vi bruge vores erfaringer til

I vores drøftelse af vores Adobe Connect session var vi alle enige om, at det var alt for lang tid, vi var på. Hvilket gav et godt afsæt for at forholde sig til de læste tekster om tilrettelæggelse af videokonferencer.

Vi tog følgende noter:




Udformning af it-didaktisk design

- vi bringer alt i spil, teoretisk og praktisk viden
- vi inddrager fiktive brugere

Vi fik en lang og interessant, til tider filosofisk snak om undervisning og tilrettelæggelse af undervisning som Blended Learning og de aspekter, der må / skal / kan inddrages.

Del 1 - Start til højre og følg designets retning mod venstre

Del 2 - afslutningen, eksamen ses længst til højre.

Evaluering af selve kurset


Efterfølgende da vi snakkede om de undervisningslektioner, som kursisterne har haft hos mig, understregede flere, at vi måske skulle have haft ovenstårende drøftelse på et tidligere tidspunkt.



27. februar 2014

Log 25. februar 14

Online

Det var dagen, hvor vi gik online. Og det var lidt af en oplevelse både på den ene og anden måde.

Jeg havde lagt forskellige materialer ud i vores wiki, som info til arbejdet dels med Adobe Connect, hvor vi startede og Google Hangouts, hvor vi skulle fordele os i to grupper, derefter mødes og samle op i Google Hangouts on Air. Oplevelserne på online platformene har de studernede beskrevet i deres log for dagen og jeg har mine egne overvejelser senere i indlægget under overskrifterne Adobe Connect og Goolge Hangout.

Udgangspunkt for dagens undervisningslektioner

Flyvefærdige


I de sidste dage, før vi skulle gå online, havde jeg godt bemærket en hektisk aktivitet på de studerendes blogge og invitationer, der fløj på kryds og tværs. Jeg tænkte, at mine studerende vist var ved at være flyvefærdige og det afspejlede sig bestemt også i fremlæggelserne.

QR-kode, en opgave


Forbered jeres indlæg til mødet - QR-kode (evt. AR) til en resurse video etc

Når vi mødes skal I præsentere jeres QR-kode, dvs. vi skal have mulighed for at scanne QR-koden og følge "genvejen" til jeres "resurse". Vi vil også gerne høre om jeres proces.

Hvor var der blevet knoklet med opgaven, det var tydeligt, at der var lagt timer af arbejde bag. Der var ikke to løsninger, der mindede om hinanden og alle havde rykket sig betydeligt i forhold til tidligere:

Peder havde lavet en instruktion til QR-koder. Og der havde været mange bolde i spil. Peder har lavet en fin oversigt med 12 trin, der fortæller om hans fremstillingen af hans video med de om- og fravalg, han har måtte træffe, fordi teknologien har drillet. Det er tydeligt, at det har været en stor opgave.

Martin har arbejdet med nogle andre teknologier og nogle benspænd, der gjorde ham et par erfaringer rigere. Martins video viser på eksemplarisk vis, hvorfor og hvordan vi benytter Creative Commons.

Christina havde arbejdet med Twitter, som selvfølgelig havde diverse egne problemer, da Christina skulle udarbejde sit materiale, som hun også fortæller om i sin video. Christina har desuden givet hver eneste fremlæggelse et lille ord med på vejen. 

Poul´s video så vi aldrig, eftersom han havde haft problemer med opload på grund af størrelsen, men QR-koden ligger nu på hans blog og linker til en video, der er meget instruktiv - Mexicansk malkning.

Jesper havde valgt at benytte iPad og iMovie i sit arbejde og fortæller dels om selve processen, men opregner også en række fordele / ulemper ved at lade eleverne arbejde med fremstilling af videoer i egen undervisning. Jesper henviser desuden til Jacob´s arbejde i sin blog og det er DEJLIGT at se, at blogosfæren fungere!

Kristian´s præsentation "Et læringsobjekt"  havde medført mange overvejelser i forhold til underviserrollen. Det er interessant, at mulighederne i web 2.0 for, at de studerende / eleverne kan være producenter via mange kommunikations- og medieringsformer sætter underviserne i gang med overvejelser omkring "kontrol" af, om deres elever "lærer noget". Kristian præsenterede os også for nye og spændende værktøjer som EDpuzzle samt YouTube som et redigeringsværktøj.

Peter havde bragt eksterne aktører på banen! Han havde "overtalt" en elev til at vise og demonstrerer, hvordan man anvender en kantsøger, sådan! Instruktivt. 

Lisbeth overrasker, hun påstår, at det ikke er særlig resursekrævende at fremstille  små instruktionsvideoer, dejligt. Hun har lavet en lille video, som viser, hvordan man embedder eller indlejre en video på sin blog. Kort, enkelt og let at gå til.

Jacob har lavet en flot video om trådning om af en symaskine. Han har arbejdet med iMovie og iPad samt hentet inspiration fra Hansensberg og deres tips til produktion af film, en side som Jacob varmt anbefalede. Jacob beskriver processen fyldestgørende i sin blog og har som Jesper en lille liste over fordele og ulemper.

Kennet har voldt mig lidt hovedbrud - han viste en lille video om, hvorledes man kan anvende stuktøruddannelsens undervisningsbank, men jeg har ikke fået linket og kan ikke finde det nogen steder på hans blog. Så....


Teknologier og online resurser, som holdet har haft i spil i forbindelse med opgaven:


Didaktiske overvejelser, metoder m.v., der været anvendt:

Drejebog, fremstilling af rekvisitter, overvejelser om aftagere, Storyboard, TPACK, SAMR,inspiration fra Hansensbergs hjemmeside, Outlinie, osv.

Hardware:

PC, videooptager, kortlæsere, kabler, iPad osv. 

Bemærkninger:
- konverteringsprogram for mp4 (vidoformat) til redigering i Movie Maker eftersøges til Peder.

Oplevelsen af online undervisningen

Chatten som blev kørt samtidigt med fremlæggelserne i Adobe Connect er en sand udveksling af erfaringer og tips, en del af de link, der ligger herover er hentet derfra. Og så må man sige, at det er et muntert hold, de sjove og drilske kommentarer blev der skam også plads til.


Adobe Connect

Jeg synes, at det fungerede ganske fint med at lade fremlæggelserne foregå online, når vi kunne skifte mellem presenter-rollerne eftersom materialet (videoer, tekster m.v.), vi skulle kikke nærmere på, også lå online. Der opstod dog nogle tekniske problemer med net adgang for 3 af deltagerne og det virkede forstyrrende for alle og jeg det var ikke en god fornemmelse "bare" at lade dem klare sig selv, fordi vi skulle videre. 

I forbindelse med fremlæggelserne var min fornemmelse, at de studerende var mere på, men det var også ganske anstrengende at være låst til skærm, headset og tastatur i så lang tid. En af deltagerne nævnte, at man burde have en, der holder øje med chatten, en der hjælpe med teknikken etc. Men så er vi ude i noget meget omkostningstung undervisning.

Her et link til et af de store universiteter Örebro, Sverige, hvor man har resurserne! Men som man også ser af optagelserne (følg linket på deres hjemmeside), foregår der en del sideløbende med oplægsholdernes indlæg, som ikke kommenteres.

Vi optog en del af vores onlinemøde og der bliver lagt link til de to optag i BB. når vi adgangskode fungerer igen.

Google Hangouts og on Air

hmm.. alt der drillede var i spil, det var ikke velfungerede, men vi fik prøvet. Udfra de betragtninger jeg tidligere har skrevet om MoMa´s anvendelse er jeg ret sikke på, at det kan fungere godt, men spørgsmålet er nok om forberedelserne til brugen skal være bedre. Måske skal vi prøve det af i langt mindre grupper først. Egentlig troede jeg også at vore kiksede første forsøg lå Public på YouTube, men nej... men jeg / vi var også trætte til sidst.

Flipped Classroom

Vi drøftede muligheden i forbindelse med fremlæggelserne og så videoen, der er nævnt i materialet herunder:

21. februar 2014

Logbog 18. febr. 2014

Det var en fryd at møde de studerende igen efter 14 dage. Velforberedte og fulde af gå på mod!

Elevatortale

Vi begyndte dagen med elevatortaler i min version: præsenter dit fokus for din ePortfolio (blog). Hver studerende fik 2 min.. Hvad er det, hvorfor har du valgt det og hvordan arbejder du med det i din ePortfolio. En opgave de ikke var forberedte på.

Der var mange vinkler på arbejdet med online teknologier og alle havde nogle gode argumenter for deres valg. Det gav også nogle gode drøftelser om hvorfor og hvordan.

Mit argument for at bede dem gøre det var dels, at vi nu er så langt fremme i undervisningen, at det er vigtigt at med et fokus, hvis ideen med at skrive en portfolio skal give et læringsmæssigt udbytte og dels, at den inspiration det kan give at høre andre fortælle om deres ideen er guld værd. Holdet skal se hinanden som resurser.

Web 2.0 teknologier - et overblik

Én af dagens opgaver er skitseret i loggen for 4. febr. under ovennævnte overskrift. Den havde de studerende lagt et stort arbejde i, som det også tydeligt fremgår af vores wiki, hvor de tre gruppers bidrag kan ses under:
  • JMJ - denne gruppe havde arbejdet med wikis
  • Sociale medier - gruppen her havde arbejdet Facebook, YouTube etc.
  • Blogs lkpp - man havde i denne gruppe sat fokus på blogs og nogle af de muligheder, der er for at integrere multimodale tekster
Det var også interessant at høre om, hvor forskelligt man havde grebet samarbejdet an og hvilke teknologier, der var blevet benyttet i den forbindelse og hvilke fordele og ulemper, de på den måde havde følt på egen krop. Den første gruppe havde fx konsekvent valgt kun at arbejde i wikien med dens muligheder for kollaborativt samarbejde, som havde understreget de udfordringer, der ligger i at rette i andres arbejde og fx. at være den sidste, der skal rette / tilføje.

Creative Commons

Vi så filmen, der linkes til nedenstående slide. Vi drøftede mulighederne og prøvede også at finde materiale via CC Search.

QR- koder og Augemnted Reality

Jeg præsentere området udfra nedenstående slides. Kombineret med en del af tankerne fra indlæggene om QR og AR. Vi så også filmen A day made of Glass - mine nuværende studerende, blev knapt så chokerede, som det tidligere hold! 


Slides fra dagens undervisning

Online teknologier og ophavsret from University College South Denmark

Online på Adobe Connect og Hangouts

Næste undervisningsgang bliver online - materialet til de studerendes forberedelse til Adobe Connect og Hangouts har jeg lagt på vores wiki. De studerende selv er igang (håber jeg) med at forberede oplæg til dagen udfra følgende rammer:
  • QR-kode
  • som linker til en egen-produceret video om... (her har vi truffet en række aftaler)

8. februar 2014

Logbog 4. februar 2014

Endnu én af de dage, hvor ingen teknik virkede. Så det var i gang med tavle og kridt! En af de studerende fangede det med sin mobil, så nu er jeg også blevet et banner :-)

Vi går online - fordi

Aftaler uv.plan, online hvornår? Første punkt på dagens agenda. Tider og aftaler er nu på plads og en rettet undervisningsplan er lagt i Blackboard (vores LMS). Deltidsstuderende bør være obs på de to online undervisningsdatoer i maj. 

Den fælles online dag (deltids- og fuldstuderende) bliver tirsdag d. 25. februar, jf. uv.-plan på Blackboard. Vi har aftalt, at vi først går på Adobe Connect, derefter over til Google Hang Out, jeg lægger vejledninger ud til begge teknologier.

Formålet er at:
  •  afprøve to forskellige teknologier, den ene koster og den anden er gratis, og sammenholde fordele, ulemper og evt. ligheder mellem dem.
  •  afprøve nogle forskellige måder at tilrettelægge en online undervisning på.
  •  reflektere over samspillet mellem teknologi og valgt undervisningsform.  

Blogs - ePortfolio

Blog m.v., hvorfor? Næste punkt på dagens agenda. Vi fik en længere drøftelse om brugen af bloggen og ideen med at bruge den som arbejdsportfolio. Vi tog bl.a. udgangspunkt i Prezi-en om ePortfolio fra 1. uv.-gang.

Vi så også på, hvordan bloggen kan inkludere en række tjenester via indlejrede (embeded) filer. Det er et punkt vi skal gå lidt mere i dybden med og jeg skal være obs på om det sker i de studerendes blogge (YouTube, Flickr., Slideshare, Prezi m.v.).

TPACK + SAMR

Vi repeterede ligeledes tankerne bag modellerne TPACK og SAMR og jeg forklarede, hvordan mit valg af portfolio pædagogikken ser ud med disse didaktiske briller. Her inddrog jeg også eksemplet fra Marlenes tilrettelæggelse af online undervisningen i sociologi fra Administrations bacheloruddannelsen.

Reproduced by permission of the publisher, © 2012 by tpack.org


Nogle af tankerne bag overlappene mellem de tre cirkler.

Teknologisk og fagfaglig viden:

Hvordan et fagligt indhold kan ændres og repræsenteres, når det digitaliseres. Viden om hvad f.eks. dynamiske fagprogrammer, hypertekster, simulationer og multimodale tekster gør ved indholdet. Undervisere skal ikke blot have viden om fagets indhold, men også viden om hvordan teknologi kan skabe nye måder at undervise i, bearbejde og repræsentere et givent indhold.

Pædagogisk og fagfaglig viden:

Hvilke undervisningstilgange og strategier passer bedst til indholdet. Det er er også viden om pædagogiske og didaktiske teoriers anvendelighed i forhold til indhold, viden om elevernes forudsætninger, viden om hvad der ofte er svært at lære, viden om hvordan indholdet skal struktureres m.m.

Pædagogisk og teknologisk viden:

Hvordan teknologi kan understøtte pædagogiske og didaktiske modeller. Viden om hvordan teknologi kan kvalificere forskellige arbejdsformer, kollaborative læringsscenarier, videndeling, projekt- og procesorienteret læring og fremme elevernes refleksion over egen læreproces.

... og så har endelig midterfeltet, hvor det it-didaktiske design ligger i den bedste af alle verdener. Dvs. når de seks dele smelter sammen i det undervisningsdesign, der tilrettelægges.

Hvorefter man evaluere vha. modellen SAMR - hvis vi lægger den ned over, hvordan ser det så ud?

Links uddybes senere 

Vi så ganske kort på vores side med links i pbworks og alternativet delicious, men ikke diigo. Et emne vi bør uddybe mere.

De studerendes blogge

En af opgaverne til dagens undervisning. Præsentation af arbejdet med ePortfolio (blogs). Forinden havde vi en lille snak om, hvad vi kan sætte fokus på.

- Layout (farver, tekststr., form, overskrifter)
- Navigation (info, gps-er?)
- Brugerinddragelse, pege ud... følge med, abbonnere på?
- posterne, søgbare, multimodale

Mens jeg sidder og skriver loggen tænker jeg på, at det måske vil være en god ide at besøge de studerendes blogge og give en induviduel skriftlig feedback i vores LMS.

Der blev også eftersprugt yderligere vejledning til opbyning af en blogs, jeg har lovet at lægge en sådan i vores LMS.

Refleksion - selvevaluering

En anden af opgaverne til dagens undervisning var det individuelle evalueringsskema fra vores wiki. vi så på, hvordan Martin havde brugt det og jeg fortalte, hvad jeg læser ud af evalueringen med henblik på justering af min tilrettelæggelse af fremtidig undervisning og undervisningsaktiviteter.

Web 2.0 teknologier - et overblik

I de to undervisningsgange vi haft, har vi været omkring LMS - Blogs - Wiki - Sociale netværkssider via tekster, eget arbejde med teknologierne og drøftelser i plenum.

De studerende er derfor gået i gang med en fælles opgave. I tre grupper arbejder de i vores wiki på generere et overblik i forhold til de teknologier, vi har arbejdet med på den ene eller anden måde, det sker udfra baggrund spørgsmål som:  

  • Hvad er karakteristika? 
  • Hvad bruger vi typisk teknologien til? Hvorfor? 
  • Hvornår kan vi inddrage den i en undervisningssammenhæng? F2F, BL - hvorfor, hvorfor ikke? 
  • Hvilke aktiviteter?  
  • Fordele / ulemper? 
  • Hvordan planlægge? Hvem skal gøre hvad? Lærerens rolle, elever / studernedes rolle? 
  • Eva?

18. november 2013

Logbog - undervisningen 14. nov. 13

Det var 2. sidste uv.-gang og jeg følte, at der var et stort behov for at skabe et overblik over de digitale teknologier vi arbejder med og sammenhængen mellem dem. Derfor tegnede jeg nedenstående tegning på lokalets Whiteboard, mens vi i fællesskab drøftede, hvordan teknologierne "taler" sammen, når vi enten logger på med et fælles login eller skaber sammenhæng gennem de tilladelser vi giver.

7. november 2013

Logbog - lektioner 6. nov. 20013

Denne log over lektionerne 6. nov. 13 indeholder:
  • Aftaler
  • View over lektionerne
  • Opgaver

5. november 2013

Undervisning 30. okt. 2013, logbog

Denne log for lektionerne 30. okt. 13 indeholder:
  • probemstillinger omkring eksamen og portfolio
  • lidt om kursisternes egne blogge
  • egne refleksioner over undervisningen og det vi så på

Hvorfor en underviserblog?

På modulet digitale teknologier på Erhvervsdiplom uddannelsen er vi et lille hold og det giver os nogle gode muligheder for at afprøve en række teknologier.

De studerende blogger på egne blogs om deres indtryk af vores eksperimenter og vi er blevet enige om, at jeg blogger med.

I min blog vil jeg lægge mine logbogsnoter / refleksioner over afholdte lektioner. Jeg vil også forsøge at samle de studerendes arbejde og pege ud for at skabe videndeling om det, der foregår på de studerendes blogge.

25. oktober 2013

Log - 1. uv.lektioner 24. okt.

Det skulle være opstart, hvor vi virkelig kom i gang. Men alt der næsten kunne gå galt gjorde. Teknikken fungerede ikke. De studerende skulle gå før tid ...

Vi nåede en lille af del af den planlagte intro og fik snakket en del om portfolioen, som var en ny tanke og måske lidt skræmmende for nogle i den udformning jeg lancerede (blogs).

Planlagt materiale