Wiki

Holdet eksperimenter også i en wiki, vi anvender her pbworks. Vores wiki er offentlig.
Viser opslag med etiketten 5. uv. gang. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 5. uv. gang. Vis alle opslag

4. marts 2014

Logbog 4. marts 2014

Femte og sidste undervisningsgang på dette hold!

Agendaen for dagen var:
1. Den kommende eksamen
2. Opsamling - Wenger og eva af læremidler
3. Evaluering af vores Adobe Connect møde i sidste uge
4. Udformning af et it-didaktisk design


Den kommende eksamen


Vi kom omkring nogle formalia vedr. eksamen:
- fokus i ePortfoilo og opgaven
- opgaven, udformning
- vejledning, hvordan / hvornår
- selve eksamen

Punktet tog afsæt i en diasserie (lagt på BB - vores e-læringsplatform), der dels tog fat i formalia omkring eksamen og dels pegede på nogle praktiske anvisninger i udformningen af opgaven, f.eks. bibliografi via Word.

Tanken er, at de studerende med fordel kan hente meget af deres materiale til opgaven i deres ePortfolio, eftersom eksamen tager afsæt i deres praktiske erfaringer, deres reflektioner over egen læreproces (beskrevet i portfolioen) og deres teoretiske viden i forhold hertil.

En del af vejledningen bliver online og her bruger vi Skype, den skriftlige tilbagemelding bliver via BB. Opgaverne og ditto vejledning på BB kommer til at ligge åbent tilgængeligt for alle holdets deltagere. På den måde håber jeg at kunne pege på fælles problemstillinger, løsninger etc. i forhold til opgavens udformning.

Eftersom der er ganske kort tid til at skrive opgaven er vejeldningen stramt struktueret over få dage:
1. vejledning, 45 min. - Fokus i ePortfolio, opgavens skelet og litteratur (lav en oversigt over afsnit eller evt. en mindmap)
2. vejledning, skriftlig. Fremsend foreløbig opgave (BB / Diskussionsforum, opgave kommenteres og sendes retur samme dag)
3. vejledning, 45 min. - Udvalgte dele i opgaven, jf. skriftlig vejledning samt mundtlig fremstilling.


Wenger og praksisfællesskaber / situeret læring


Med baggrund i nedenstående diasserie, havde vi en givende drøftelse af praksisfællesskaber, kriterierne herfor og hvor vi har og er i været dele af et sådant. Flere af kursus-deltagerne kunne bidrage med egne erfaringer.



Flere af deltagerne synes, at den anviste litteratur var tung læsning. Fremover bør jeg inddrage nogle cases, og på den måde få de studerende til at tale om og forholde sig til de elementer man som facilitator af et praksisfællesskab bør bringe i spil.

Lærermidler, evaluering af

Kort henvisning til pjecen på Læremidler.dk

Områder der med fordel kan foldes mere ud en anden gang


Gennemgang af de læremidler, der er anvendt i kurset:
Bloggen - et funktionelle læremidel (siderne (15-17) som central enhed med muligheder for at tilknytte billeder (flickr) og video (flickr og youtube) og relationer til E. Wengers begreber situeret læring i praksisfællesskaber og konflikter mellem tilegnelse og deltagelse.


Evaluering af vores online session


- umiddelbare oplevelse (godt / skidt)
- hvad kan vi bruge vores erfaringer til

I vores drøftelse af vores Adobe Connect session var vi alle enige om, at det var alt for lang tid, vi var på. Hvilket gav et godt afsæt for at forholde sig til de læste tekster om tilrettelæggelse af videokonferencer.

Vi tog følgende noter:




Udformning af it-didaktisk design

- vi bringer alt i spil, teoretisk og praktisk viden
- vi inddrager fiktive brugere

Vi fik en lang og interessant, til tider filosofisk snak om undervisning og tilrettelæggelse af undervisning som Blended Learning og de aspekter, der må / skal / kan inddrages.

Del 1 - Start til højre og følg designets retning mod venstre

Del 2 - afslutningen, eksamen ses længst til højre.

Evaluering af selve kurset


Efterfølgende da vi snakkede om de undervisningslektioner, som kursisterne har haft hos mig, understregede flere, at vi måske skulle have haft ovenstårende drøftelse på et tidligere tidspunkt.



21. november 2013

Logbog for 21. nov. 13

Eksamen og aftaler
De første to timer var afsat til at tale eksamen. De slides og eksempler jeg har brugt ligger i BB / Uv.-materialer. Her ligger linket til Doodle kalender også (se sidste slide i serien). Book din vejledning senest søndag aften, så jeg kan planlægge uge 48.

Vi talte også om, hvilken struktur jeg har lagt ned over undervisningsforløbet. At det er her I skal tage afsæt, når der siges om portfolioen, det er "skriftlige refleksioner over udvalgte faglige temaer, som er blevet præsenteret i undervisningen, samt refleksioner over egen læreproces"

De faglige temaer vi har arbejdet med er synliggjort i dels uv.-planen og dels i denne mindmap (jeg har brugt online teknologien - bubbl):

Mit oprindelig udgangspunkt for planlægningen af kurset
Opsamling - wiki
Vi så lidt på vores Wiki - og talte lidt om, hvorfor den ikke er blevet til mere. Vi var omkring den anderledes tankegang, der ligger bag en kollaborativ arbejdsform, som en wiki lægger op til og hvorfor det er så svært for mange af os at revidere og skrive ind i andres materiale.

Mobil læring
Vi prøvede Google HangOut, det fungerede slet ikke for os! Måske var vi bare for mange på det trådløse net eller...? Fik alle checket, at de har installeret et plug-in?
  
Vi talte om Google Air og så eksemplet fra MoMA. Vi talte om de didaktiske overvejelser, der må ligge bag den måde at gribe undervisningen an på og vi sammenlignede lidt med Skype og mulighederne der.

I forbindelse med Skype talte vi om, hvordan vi på UC Syddanmark har brugt tjenesten til vejledning og de erfaringer vi har gjort, herunder vigtigheden af at have en dagsorden, tildele eller respektere andres taletid. Niels fortalte lidt om hans oplevelser med Adob Connect og vi drøftede andre muligheder for online konferencer.

Jeg lovede (Niels) at ligge et link til, hvordan de på på Örebro Universitet anvender Adobe Connect til webinar: Websiden her fortæller og viser, hvordan de griber det an – jeg har selv deltaget og synes, at det fungere fint.

Eva af eget arbejde
Peter er så optaget af alt det, han har sat i værk, at han vil arbejde videre med ideerne i et fremtidigt projekt. Vi talte derfor lidt om at en måde at evaluerer på kunne være via SMITTE-modellen, som er en dynamisk model, der kan benyttes fra planlægning til evaluering. På deres hjemmeside kan man læse mere om modellen og brugen af den.

Screencast-O-Matic / Flipped Classroom
En af opgaverne til i dag, var at lave en lille instruktion via Screencast. Peter og Winnie havde taget udfordringen op og det var der kommet to vidt forskellige produkter ud af. Begge gode eksempler på, hvordan man kan lave små instruktioner (læringsobjekter), der kan anvendes igen og igen i flere forskellige sammenhænge.

En appetitvækker og besøg på VUC
Vi afsluttede med at se filmen: En verden af glas.

Derefter sluttede vi hele forløbet i modulet af med et, tror jeg, at jeg kan sige på alles vejne, et fantasitsk inspirerende besøg på VUC Sønderjylland, Haderslev. Vi fik en flot rundvisning af Klaus og hørte om tankerne bag deres pædagogik GODS(E), hvordan faciliteterne på skolen svarer til tankerne:

  • G=Grupperum
  • O=Oplægsrum
  • D=Dialogrum
  • S=Stillerum
  • og noget nyt i forhold til byggeriet i Haderlsev E=Eksperimentarirum

Vi fik også lov til at overværede dele af undervisningen og så i praksis, hvordan det fungerede. Meget tankevækkende både i forhold til de kompetencer, det kræver af undervisere og studerende, men også i forhold til den måde, vi gennem årtier har tænkt skole og undervisning på.

Slut for denne gang!
Så NU er der kun eksamen tilbage - og jeg glæder mig meget til at se, hvad de studerende sætter fokus på i deres opsamling af udvalgte dele i deres portfolier, som jeg synes, de er kommet langt med. Specielt når man tænker på, at alt, hvad vi har talt om og eksperimenteret med, har været "næsten" helt nyt eller noget anderledes end de måder de tidligere har arbejdet med digitale teknologier.