Wiki

Holdet eksperimenter også i en wiki, vi anvender her pbworks. Vores wiki er offentlig.

8. februar 2014

Logbog 4. februar 2014

Endnu én af de dage, hvor ingen teknik virkede. Så det var i gang med tavle og kridt! En af de studerende fangede det med sin mobil, så nu er jeg også blevet et banner :-)

Vi går online - fordi

Aftaler uv.plan, online hvornår? Første punkt på dagens agenda. Tider og aftaler er nu på plads og en rettet undervisningsplan er lagt i Blackboard (vores LMS). Deltidsstuderende bør være obs på de to online undervisningsdatoer i maj. 

Den fælles online dag (deltids- og fuldstuderende) bliver tirsdag d. 25. februar, jf. uv.-plan på Blackboard. Vi har aftalt, at vi først går på Adobe Connect, derefter over til Google Hang Out, jeg lægger vejledninger ud til begge teknologier.

Formålet er at:
  •  afprøve to forskellige teknologier, den ene koster og den anden er gratis, og sammenholde fordele, ulemper og evt. ligheder mellem dem.
  •  afprøve nogle forskellige måder at tilrettelægge en online undervisning på.
  •  reflektere over samspillet mellem teknologi og valgt undervisningsform.  

Blogs - ePortfolio

Blog m.v., hvorfor? Næste punkt på dagens agenda. Vi fik en længere drøftelse om brugen af bloggen og ideen med at bruge den som arbejdsportfolio. Vi tog bl.a. udgangspunkt i Prezi-en om ePortfolio fra 1. uv.-gang.

Vi så også på, hvordan bloggen kan inkludere en række tjenester via indlejrede (embeded) filer. Det er et punkt vi skal gå lidt mere i dybden med og jeg skal være obs på om det sker i de studerendes blogge (YouTube, Flickr., Slideshare, Prezi m.v.).

TPACK + SAMR

Vi repeterede ligeledes tankerne bag modellerne TPACK og SAMR og jeg forklarede, hvordan mit valg af portfolio pædagogikken ser ud med disse didaktiske briller. Her inddrog jeg også eksemplet fra Marlenes tilrettelæggelse af online undervisningen i sociologi fra Administrations bacheloruddannelsen.

Reproduced by permission of the publisher, © 2012 by tpack.org


Nogle af tankerne bag overlappene mellem de tre cirkler.

Teknologisk og fagfaglig viden:

Hvordan et fagligt indhold kan ændres og repræsenteres, når det digitaliseres. Viden om hvad f.eks. dynamiske fagprogrammer, hypertekster, simulationer og multimodale tekster gør ved indholdet. Undervisere skal ikke blot have viden om fagets indhold, men også viden om hvordan teknologi kan skabe nye måder at undervise i, bearbejde og repræsentere et givent indhold.

Pædagogisk og fagfaglig viden:

Hvilke undervisningstilgange og strategier passer bedst til indholdet. Det er er også viden om pædagogiske og didaktiske teoriers anvendelighed i forhold til indhold, viden om elevernes forudsætninger, viden om hvad der ofte er svært at lære, viden om hvordan indholdet skal struktureres m.m.

Pædagogisk og teknologisk viden:

Hvordan teknologi kan understøtte pædagogiske og didaktiske modeller. Viden om hvordan teknologi kan kvalificere forskellige arbejdsformer, kollaborative læringsscenarier, videndeling, projekt- og procesorienteret læring og fremme elevernes refleksion over egen læreproces.

... og så har endelig midterfeltet, hvor det it-didaktiske design ligger i den bedste af alle verdener. Dvs. når de seks dele smelter sammen i det undervisningsdesign, der tilrettelægges.

Hvorefter man evaluere vha. modellen SAMR - hvis vi lægger den ned over, hvordan ser det så ud?

Links uddybes senere 

Vi så ganske kort på vores side med links i pbworks og alternativet delicious, men ikke diigo. Et emne vi bør uddybe mere.

De studerendes blogge

En af opgaverne til dagens undervisning. Præsentation af arbejdet med ePortfolio (blogs). Forinden havde vi en lille snak om, hvad vi kan sætte fokus på.

- Layout (farver, tekststr., form, overskrifter)
- Navigation (info, gps-er?)
- Brugerinddragelse, pege ud... følge med, abbonnere på?
- posterne, søgbare, multimodale

Mens jeg sidder og skriver loggen tænker jeg på, at det måske vil være en god ide at besøge de studerendes blogge og give en induviduel skriftlig feedback i vores LMS.

Der blev også eftersprugt yderligere vejledning til opbyning af en blogs, jeg har lovet at lægge en sådan i vores LMS.

Refleksion - selvevaluering

En anden af opgaverne til dagens undervisning var det individuelle evalueringsskema fra vores wiki. vi så på, hvordan Martin havde brugt det og jeg fortalte, hvad jeg læser ud af evalueringen med henblik på justering af min tilrettelæggelse af fremtidig undervisning og undervisningsaktiviteter.

Web 2.0 teknologier - et overblik

I de to undervisningsgange vi haft, har vi været omkring LMS - Blogs - Wiki - Sociale netværkssider via tekster, eget arbejde med teknologierne og drøftelser i plenum.

De studerende er derfor gået i gang med en fælles opgave. I tre grupper arbejder de i vores wiki på generere et overblik i forhold til de teknologier, vi har arbejdet med på den ene eller anden måde, det sker udfra baggrund spørgsmål som:  

  • Hvad er karakteristika? 
  • Hvad bruger vi typisk teknologien til? Hvorfor? 
  • Hvornår kan vi inddrage den i en undervisningssammenhæng? F2F, BL - hvorfor, hvorfor ikke? 
  • Hvilke aktiviteter?  
  • Fordele / ulemper? 
  • Hvordan planlægge? Hvem skal gøre hvad? Lærerens rolle, elever / studernedes rolle? 
  • Eva?

Ingen kommentarer: