Wiki

Holdet eksperimenter også i en wiki, vi anvender her pbworks. Vores wiki er offentlig.

5. november 2013

Undervisning 30. okt. 2013, logbog

Denne log for lektionerne 30. okt. 13 indeholder:
  • probemstillinger omkring eksamen og portfolio
  • lidt om kursisternes egne blogge
  • egne refleksioner over undervisningen og det vi så på

1. Problemstillinger omkring eksamen og portfolioen. Lovede at studiesekretæreren lægger officielle dokumenter ud med aftalte rettelser.

Vi talte om, at når, der står refleksioner over eget arbejde og gennemgået pensum ligger der ikke mere i det end, at man træder to skridt tilbage og betragter dagens undervisning og egne bidrag og stiller nogle hv-spørgsmål som for eksempel:
- hvad lærte jeg i dag
- hvilken tanker har jeg gjort mig om det
- hvad vil jeg bruge det til
- hvor kan jeg se (eller ikke se) en sammenhæng med det jeg allerede ved.

Jeg mangler at vise, hvordan man udformer sin opgave (præsentationsportfolio) vha copy / paste.

2. Alle fik vist deres blog, undtagen tre (én der overvejer, hvor synlig han vil være og to der var fraværende). Vi kom rundt om mange spændende ting i forhold til både privat versus offentlig blog, gadgets, kommentar- og moderatorfunktioner.

Det var lækkert at se, hvor langt de enkelte var kommet og høre om de meget seriøse overvejelser, der var gjort forhold til layout herunder valgt af billeder og baggrundsgrafik.

Vi talte både om tekniske detaljer og didaktiske overvejelser. Også om, hvor vigtigt det er, at de undersøgelser af bloggers teknologi og de overvejelser, beslutninger osv. man er omkring dels ved oprettelsen og dels ved brugen af blogger bliver skrevet i arbejdsportfolioen.Det er dem man kan trække på, når man går til eksamen.

3. Vi så også på Twitter, som en anden form for blogging og vi talte lidt om, hvor man evt. kunne anvende denne teknologi. I den forbindelse kikkede vi også kort på TodaysMeet, som et enkelt (teknologisk) alternativ til Twitter. Vi prøvede ikke at twitte, men i BB / uv.-materialer, mappen "teknisk hjælp" har jeg lagt brugernavn og pasord til en profil på Twittter, som I gerne må anvende, hvis I har lyst til at eksperimentere med teknologien. Slet ikke basale brugeroplysninger, som e-mail!

Mine refleksioner i forhold til min tilrettelæggelse af undervisningen:
Det irriterer mig grusomt, at teknikken i lokalet ikke er up to date, i dag var der problemer med skarpheden på den interaktive tavle. Har igen drøftet det med ansvarlige.

Vi når omkring mange ting og det er et meget diskuterende hold, det er lækkert, men det betyder også, at jeg skal være mere obs på, at vi kommer omkring de elementer i pensum, der vi skal. For nogle kan det måske også føles lidt ustruktureret og svært at se, hvornår vi taler didaktik og hvornår vi taler teknik. Her er det vigtigt, at jeg peger på eller synliggør, hvor vi er eller stiller de spørgsmål, der sikrer, at vi kommer hele verden rundt.

Flere af holdets deltagere har lyst til at springe ud i egne blog-projekter og peger på, at bloggen (arbejdsportfolioen) måske af den grund kommer til at indtage en sekundær rolle. Vigtigt, at jeg næste gang viser, hvordan man kan linke mellem blogge.
vi har aftalt, at jeg blogger og giver respons på deres blog via min. Holdet ønsker, at jeg agerer rollemodel. Dvs. at vi næsten forlader BB.

Opgaverne til næste gang er aftalt og lagt i BB (vores LMS) under menuen uv.-materialer / kursusopgaver.

Ingen kommentarer: