Wiki

Holdet eksperimenter også i en wiki, vi anvender her pbworks. Vores wiki er offentlig.

12. september 2014

Nyt hold og layout

Nyt baggrundsbillede
Efteråret er så småt på vej med alle de gyldne farver, pragtfuldt. Det har inspireret mig til at vælge nyt baggrundsbillede og farver - før var det løbende talrækker inspirereret af Matrix (hvis nogen husker filmene) og farven blå, der var dominerende.

Men efteråret er ikke alene grunden til valget af billede.

Jeg har netop afsluttet et forløb i praksisnær innovation "Kulturelle fortællinger i byrummet" på læreruddannelsen sammen med de historiestuderende og deres underviser samt en ekstern aktør. Det var et forløb, hvor vi til ideer om et it-didaktisk design bl.a. har eksperimenteret med nyere teknologier som Augmented Reality, QR og Recho.

Forløbet fik mig til at tænke på de mange digitale tråde vi spinder overalt, det synes jeg også baggrundsbilledet skaber associationer til :-) tanker, som måske blev forstærket af diskussionerne om de digitale spor vi sætter os og hvordan vore data "bruges". Helt klart én af de emner, vi skal omkring på det nye hold på valgmodulet: Digitale teknologier i erhvervsrettede uddannelser.

Nyt hold - på 3 kursister!
Det bliver en didaktisk udfordring, undervisningen bliver udbudt som blened learning. Langt det meste bliver online asynkront, det vil sige, at jeg lægger opgaver og materiale ud, som kursisterne kan arbejde med uafhængigt af tid og sted, selvfølgelig med support af mig. Det indebærer også, at vi kun mødes to gange før den afsluttende eksamen.

Jeg har tidligere haft succesfulde forløb i andre uddannelser, hvor vi også har været mest online, men det er længe siden og de digitale muligheder var ikke så omfattende den gang. Så jeg har virkelig store forventninger til indhold og form. Men jeg er også meget bevidst om, at det virkelig kræver struktur og en planlægning, der forsøger at tænke hele forløbet igennem. Og ikke mindst, at mine kursister "køber" ideerne!