Wiki

Holdet eksperimenter også i en wiki, vi anvender her pbworks. Vores wiki er offentlig.

27. februar 2014

Log 25. februar 14

Online

Det var dagen, hvor vi gik online. Og det var lidt af en oplevelse både på den ene og anden måde.

Jeg havde lagt forskellige materialer ud i vores wiki, som info til arbejdet dels med Adobe Connect, hvor vi startede og Google Hangouts, hvor vi skulle fordele os i to grupper, derefter mødes og samle op i Google Hangouts on Air. Oplevelserne på online platformene har de studernede beskrevet i deres log for dagen og jeg har mine egne overvejelser senere i indlægget under overskrifterne Adobe Connect og Goolge Hangout.

Udgangspunkt for dagens undervisningslektioner

Flyvefærdige


I de sidste dage, før vi skulle gå online, havde jeg godt bemærket en hektisk aktivitet på de studerendes blogge og invitationer, der fløj på kryds og tværs. Jeg tænkte, at mine studerende vist var ved at være flyvefærdige og det afspejlede sig bestemt også i fremlæggelserne.

QR-kode, en opgave


Forbered jeres indlæg til mødet - QR-kode (evt. AR) til en resurse video etc

Når vi mødes skal I præsentere jeres QR-kode, dvs. vi skal have mulighed for at scanne QR-koden og følge "genvejen" til jeres "resurse". Vi vil også gerne høre om jeres proces.

Hvor var der blevet knoklet med opgaven, det var tydeligt, at der var lagt timer af arbejde bag. Der var ikke to løsninger, der mindede om hinanden og alle havde rykket sig betydeligt i forhold til tidligere:

Peder havde lavet en instruktion til QR-koder. Og der havde været mange bolde i spil. Peder har lavet en fin oversigt med 12 trin, der fortæller om hans fremstillingen af hans video med de om- og fravalg, han har måtte træffe, fordi teknologien har drillet. Det er tydeligt, at det har været en stor opgave.

Martin har arbejdet med nogle andre teknologier og nogle benspænd, der gjorde ham et par erfaringer rigere. Martins video viser på eksemplarisk vis, hvorfor og hvordan vi benytter Creative Commons.

Christina havde arbejdet med Twitter, som selvfølgelig havde diverse egne problemer, da Christina skulle udarbejde sit materiale, som hun også fortæller om i sin video. Christina har desuden givet hver eneste fremlæggelse et lille ord med på vejen

Poul´s video så vi aldrig, eftersom han havde haft problemer med opload på grund af størrelsen, men QR-koden ligger nu på hans blog og linker til en video, der er meget instruktiv - Mexicansk malkning.

Jesper havde valgt at benytte iPad og iMovie i sit arbejde og fortæller dels om selve processen, men opregner også en række fordele / ulemper ved at lade eleverne arbejde med fremstilling af videoer i egen undervisning. Jesper henviser desuden til Jacob´s arbejde i sin blog og det er DEJLIGT at se, at blogosfæren fungere!

Kristian´s præsentation "Et læringsobjekt"  havde medført mange overvejelser i forhold til underviserrollen. Det er interessant, at mulighederne i web 2.0 for, at de studerende / eleverne kan være producenter via mange kommunikations- og medieringsformer sætter underviserne i gang med overvejelser omkring "kontrol" af, om deres elever "lærer noget". Kristian præsenterede os også for nye og spændende værktøjer som EDpuzzle samt YouTube som et redigeringsværktøj.

Peter havde bragt eksterne aktører på banen! Han havde "overtalt" en elev til at vise og demonstrerer, hvordan man anvender en kantsøger, sådan! Instruktivt. 

Lisbeth overrasker, hun påstår, at det ikke er særlig resursekrævende at fremstille  små instruktionsvideoer, dejligt. Hun har lavet en lille video, som viser, hvordan man embedder eller indlejre en video på sin blog. Kort, enkelt og let at gå til.

Jacob har lavet en flot video om trådning om af en symaskine. Han har arbejdet med iMovie og iPad samt hentet inspiration fra Hansensberg og deres tips til produktion af film, en side som Jacob varmt anbefalede. Jacob beskriver processen fyldestgørende i sin blog og har som Jesper en lille liste over fordele og ulemper.

Kennet har voldt mig lidt hovedbrud - han viste en lille video om, hvorledes man kan anvende stuktøruddannelsens undervisningsbank, men jeg har ikke fået linket og kan ikke finde det nogen steder på hans blog. Så....


Teknologier og online resurser, som holdet har haft i spil i forbindelse med opgaven:


Didaktiske overvejelser, metoder m.v., der været anvendt:

Drejebog, fremstilling af rekvisitter, overvejelser om aftagere, Storyboard, TPACK, SAMR,inspiration fra Hansensbergs hjemmeside, Outlinie, osv.

Hardware:

PC, videooptager, kortlæsere, kabler, iPad osv. 

Bemærkninger:
- konverteringsprogram for mp4 (vidoformat) til redigering i Movie Maker eftersøges til Peder.

Oplevelsen af online undervisningen

Chatten som blev kørt samtidigt med fremlæggelserne i Adobe Connect er en sand udveksling af erfaringer og tips, en del af de link, der ligger herover er hentet derfra. Og så må man sige, at det er et muntert hold, de sjove og drilske kommentarer blev der skam også plads til.


Adobe Connect

Jeg synes, at det fungerede ganske fint med at lade fremlæggelserne foregå online, når vi kunne skifte mellem presenter-rollerne eftersom materialet (videoer, tekster m.v.), vi skulle kikke nærmere på, også lå online. Der opstod dog nogle tekniske problemer med net adgang for 3 af deltagerne og det virkede forstyrrende for alle og jeg det var ikke en god fornemmelse "bare" at lade dem klare sig selv, fordi vi skulle videre. 

I forbindelse med fremlæggelserne var min fornemmelse, at de studerende var mere på, men det var også ganske anstrengende at være låst til skærm, headset og tastatur i så lang tid. En af deltagerne nævnte, at man burde have en, der holder øje med chatten, en der hjælpe med teknikken etc. Men så er vi ude i noget meget omkostningstung undervisning.

Her et link til et af de store universiteter Örebro, Sverige, hvor man har resurserne! Men som man også ser af optagelserne (følg linket på deres hjemmeside), foregår der en del sideløbende med oplægsholdernes indlæg, som ikke kommenteres.

Vi optog en del af vores onlinemøde og der bliver lagt link til de to optag i BB. når vi adgangskode fungerer igen.

Google Hangouts og on Air

hmm.. alt der drillede var i spil, det var ikke velfungerede, men vi fik prøvet. Udfra de betragtninger jeg tidligere har skrevet om MoMa´s anvendelse er jeg ret sikke på, at det kan fungere godt, men spørgsmålet er nok om forberedelserne til brugen skal være bedre. Måske skal vi prøve det af i langt mindre grupper først. Egentlig troede jeg også at vore kiksede første forsøg lå Public på YouTube, men nej... men jeg / vi var også trætte til sidst.

Flipped Classroom

Vi drøftede muligheden i forbindelse med fremlæggelserne og så videoen, der er nævnt i materialet herunder:

21. februar 2014

Logbog 18. febr. 2014

Det var en fryd at møde de studerende igen efter 14 dage. Velforberedte og fulde af gå på mod!

Elevatortale

Vi begyndte dagen med elevatortaler i min version: præsenter dit fokus for din ePortfolio (blog). Hver studerende fik 2 min.. Hvad er det, hvorfor har du valgt det og hvordan arbejder du med det i din ePortfolio. En opgave de ikke var forberedte på.

Der var mange vinkler på arbejdet med online teknologier og alle havde nogle gode argumenter for deres valg. Det gav også nogle gode drøftelser om hvorfor og hvordan.

Mit argument for at bede dem gøre det var dels, at vi nu er så langt fremme i undervisningen, at det er vigtigt at med et fokus, hvis ideen med at skrive en portfolio skal give et læringsmæssigt udbytte og dels, at den inspiration det kan give at høre andre fortælle om deres ideen er guld værd. Holdet skal se hinanden som resurser.

Web 2.0 teknologier - et overblik

Én af dagens opgaver er skitseret i loggen for 4. febr. under ovennævnte overskrift. Den havde de studerende lagt et stort arbejde i, som det også tydeligt fremgår af vores wiki, hvor de tre gruppers bidrag kan ses under:
  • JMJ - denne gruppe havde arbejdet med wikis
  • Sociale medier - gruppen her havde arbejdet Facebook, YouTube etc.
  • Blogs lkpp - man havde i denne gruppe sat fokus på blogs og nogle af de muligheder, der er for at integrere multimodale tekster
Det var også interessant at høre om, hvor forskelligt man havde grebet samarbejdet an og hvilke teknologier, der var blevet benyttet i den forbindelse og hvilke fordele og ulemper, de på den måde havde følt på egen krop. Den første gruppe havde fx konsekvent valgt kun at arbejde i wikien med dens muligheder for kollaborativt samarbejde, som havde understreget de udfordringer, der ligger i at rette i andres arbejde og fx. at være den sidste, der skal rette / tilføje.

Creative Commons

Vi så filmen, der linkes til nedenstående slide. Vi drøftede mulighederne og prøvede også at finde materiale via CC Search.

QR- koder og Augemnted Reality

Jeg præsentere området udfra nedenstående slides. Kombineret med en del af tankerne fra indlæggene om QR og AR. Vi så også filmen A day made of Glass - mine nuværende studerende, blev knapt så chokerede, som det tidligere hold! 


Slides fra dagens undervisning

Online teknologier og ophavsret from University College South Denmark

Online på Adobe Connect og Hangouts

Næste undervisningsgang bliver online - materialet til de studerendes forberedelse til Adobe Connect og Hangouts har jeg lagt på vores wiki. De studerende selv er igang (håber jeg) med at forberede oplæg til dagen udfra følgende rammer:
  • QR-kode
  • som linker til en egen-produceret video om... (her har vi truffet en række aftaler)

19. februar 2014

Eksperimenter - Google Hangouts

Tirsdag d. 25. februar går holdet i gang med at eksperimentere med forskellige platforme for online møder / vejledning etc.

Vi vil blandt andet forsøge os med Google Hangout, som jeg har udfærdiget en lille vejledning til på vores pbwiki - som ligger i wikien, så de studerende også kan justere den, hvis de undervejs opdager nogle misser!

Desværre er holdet for stort til, at vi alle kan være på en Hangout samtidigt (max. 10 deltagere), så jeg er nu i gang med at planlægge, hvordan vi gør. Måske bliver løsningen at følge én af de to modeller, som MoMa fulgte på et MOOC kursus, jeg deltog i:



MoMa inviterede til en Hangout, hvor vi kunne chatte med underviseren, som det også fremgår tydeligt af videoen. Underviserne henviser flere gange til noget, der siges i chatten og de opfordrer til at stille spørgsmål , se fx. 3:36, 4:41 og 5:49, hvor det første spørgsmål stilles.

Tidligere havde de inviteret nogle få deltagere med, det synes jeg virkede utroligt godt. Vi andre kunne chatte med underviseren samtidigt, se 8:10

8. februar 2014

Logbog 4. februar 2014

Endnu én af de dage, hvor ingen teknik virkede. Så det var i gang med tavle og kridt! En af de studerende fangede det med sin mobil, så nu er jeg også blevet et banner :-)

Vi går online - fordi

Aftaler uv.plan, online hvornår? Første punkt på dagens agenda. Tider og aftaler er nu på plads og en rettet undervisningsplan er lagt i Blackboard (vores LMS). Deltidsstuderende bør være obs på de to online undervisningsdatoer i maj. 

Den fælles online dag (deltids- og fuldstuderende) bliver tirsdag d. 25. februar, jf. uv.-plan på Blackboard. Vi har aftalt, at vi først går på Adobe Connect, derefter over til Google Hang Out, jeg lægger vejledninger ud til begge teknologier.

Formålet er at:
  •  afprøve to forskellige teknologier, den ene koster og den anden er gratis, og sammenholde fordele, ulemper og evt. ligheder mellem dem.
  •  afprøve nogle forskellige måder at tilrettelægge en online undervisning på.
  •  reflektere over samspillet mellem teknologi og valgt undervisningsform.  

Blogs - ePortfolio

Blog m.v., hvorfor? Næste punkt på dagens agenda. Vi fik en længere drøftelse om brugen af bloggen og ideen med at bruge den som arbejdsportfolio. Vi tog bl.a. udgangspunkt i Prezi-en om ePortfolio fra 1. uv.-gang.

Vi så også på, hvordan bloggen kan inkludere en række tjenester via indlejrede (embeded) filer. Det er et punkt vi skal gå lidt mere i dybden med og jeg skal være obs på om det sker i de studerendes blogge (YouTube, Flickr., Slideshare, Prezi m.v.).

TPACK + SAMR

Vi repeterede ligeledes tankerne bag modellerne TPACK og SAMR og jeg forklarede, hvordan mit valg af portfolio pædagogikken ser ud med disse didaktiske briller. Her inddrog jeg også eksemplet fra Marlenes tilrettelæggelse af online undervisningen i sociologi fra Administrations bacheloruddannelsen.

Reproduced by permission of the publisher, © 2012 by tpack.org


Nogle af tankerne bag overlappene mellem de tre cirkler.

Teknologisk og fagfaglig viden:

Hvordan et fagligt indhold kan ændres og repræsenteres, når det digitaliseres. Viden om hvad f.eks. dynamiske fagprogrammer, hypertekster, simulationer og multimodale tekster gør ved indholdet. Undervisere skal ikke blot have viden om fagets indhold, men også viden om hvordan teknologi kan skabe nye måder at undervise i, bearbejde og repræsentere et givent indhold.

Pædagogisk og fagfaglig viden:

Hvilke undervisningstilgange og strategier passer bedst til indholdet. Det er er også viden om pædagogiske og didaktiske teoriers anvendelighed i forhold til indhold, viden om elevernes forudsætninger, viden om hvad der ofte er svært at lære, viden om hvordan indholdet skal struktureres m.m.

Pædagogisk og teknologisk viden:

Hvordan teknologi kan understøtte pædagogiske og didaktiske modeller. Viden om hvordan teknologi kan kvalificere forskellige arbejdsformer, kollaborative læringsscenarier, videndeling, projekt- og procesorienteret læring og fremme elevernes refleksion over egen læreproces.

... og så har endelig midterfeltet, hvor det it-didaktiske design ligger i den bedste af alle verdener. Dvs. når de seks dele smelter sammen i det undervisningsdesign, der tilrettelægges.

Hvorefter man evaluere vha. modellen SAMR - hvis vi lægger den ned over, hvordan ser det så ud?

Links uddybes senere 

Vi så ganske kort på vores side med links i pbworks og alternativet delicious, men ikke diigo. Et emne vi bør uddybe mere.

De studerendes blogge

En af opgaverne til dagens undervisning. Præsentation af arbejdet med ePortfolio (blogs). Forinden havde vi en lille snak om, hvad vi kan sætte fokus på.

- Layout (farver, tekststr., form, overskrifter)
- Navigation (info, gps-er?)
- Brugerinddragelse, pege ud... følge med, abbonnere på?
- posterne, søgbare, multimodale

Mens jeg sidder og skriver loggen tænker jeg på, at det måske vil være en god ide at besøge de studerendes blogge og give en induviduel skriftlig feedback i vores LMS.

Der blev også eftersprugt yderligere vejledning til opbyning af en blogs, jeg har lovet at lægge en sådan i vores LMS.

Refleksion - selvevaluering

En anden af opgaverne til dagens undervisning var det individuelle evalueringsskema fra vores wiki. vi så på, hvordan Martin havde brugt det og jeg fortalte, hvad jeg læser ud af evalueringen med henblik på justering af min tilrettelæggelse af fremtidig undervisning og undervisningsaktiviteter.

Web 2.0 teknologier - et overblik

I de to undervisningsgange vi haft, har vi været omkring LMS - Blogs - Wiki - Sociale netværkssider via tekster, eget arbejde med teknologierne og drøftelser i plenum.

De studerende er derfor gået i gang med en fælles opgave. I tre grupper arbejder de i vores wiki på generere et overblik i forhold til de teknologier, vi har arbejdet med på den ene eller anden måde, det sker udfra baggrund spørgsmål som:  

  • Hvad er karakteristika? 
  • Hvad bruger vi typisk teknologien til? Hvorfor? 
  • Hvornår kan vi inddrage den i en undervisningssammenhæng? F2F, BL - hvorfor, hvorfor ikke? 
  • Hvilke aktiviteter?  
  • Fordele / ulemper? 
  • Hvordan planlægge? Hvem skal gøre hvad? Lærerens rolle, elever / studernedes rolle? 
  • Eva?